Kommunernes styrelse

Kommunalbestyrelsen, kommunal revision og kommunale fællesskaber.

1. Kommunalbestyrelsen

Valg, konstituering og funktionsperiode 

Medlemmerne af kommunalbestyrelsen vælges hvert fjerde år af og blandt kommunens borgere. Valgdagen er altid den 3. tirsdag i november.

Kommunalbestyrelsens funktionsperiode er 4 år. Der kan ikke komme ”valg i utide” i kommunerne, som vi kender det fra folketingsvalg, hvor statsministeren kan udskrive nyvalg, før regeringens periode er udløbet.

Normalt afholder den nyvalgte kommunalbestyrelse sit konstituerende møde i tidsrummet 1.-15. december i det år, hvori valget afholdes. På det konstituerende møde vælger kommunalbestyrelsen en borgmester og en viceborgmester. Det er også på det konstituerende møde, at kommunalbestyrelsen bl.a. vælger, hvordan pladserne i udvalgene under kommunalbestyrelsen skal fordeles mellem kommunalbestyrelsens medlemmer.

Kommunalbestyrelsens møder 

Kommunalbestyrelsen holder normalt møde mindst en gang om måneden. Ved årets begyndelse laver kommunalbestyrelsen en mødeplan for, hvornår og hvor kommunalbestyrelsen skal mødes i det kommende år. Når mødeplanen er lavet, skal den offentliggøres. Oplysninger om tid og sted for kommunalbestyrelsens møder kan f.eks. offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Det betyder, at pressen og interesserede borgere kan overvære møderne. Dog bliver dørene lukkede under behandlingen af sager, hvor der vil blive eller forventes at blive fremdraget fortrolige oplysninger.

Hvem træffer beslutninger i kommunen? 

Kommunalbestyrelsen er den øverste kommunale myndighed. Det betyder, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt kan tage stilling til enhver sag, der vedrører kommunen, og har ansvar for de beslutninger, kommunen træffer.

I praksis overlader kommunalbestyrelserne det i meget vidt omfang til udvalg og til forvaltningen at træffe beslutninger. Det kaldes delegation. Delegation er både lovligt og praktisk nødvendigt, hvis ikke kommunalbestyrelsen skal drukne i arbejde.

Det er ikke alle afgørelser, kommunalbestyrelsen kan delegere. Det kan følge af lovgivningen eller af en sags karakter, at kommunalbestyrelsen selv skal træffe beslutning i den.

Når der i lovgivningen står, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning i et møde, kan kommunalbestyrelsen ikke overlade kompetencen til andre. Det samme gælder, når der i styrelsesloven står, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning. Står der derimod i anden lovgivning, at beslutningen skal træffes af kommunalbestyrelsen, betyder det normalt ikke, at kompetencen ikke kan delegeres til udvalg eller til forvaltningen.

 

2. Hvad indebærer det at være medlem af kommunalbestyrelsen? 

Mødepligt 

Det er borgerligt ombud at være medlem af en kommunalbestyrelse. Det betyder, at medlemmerne som udgangspunkt har pligt til at komme til alle møder i kommunalbestyrelsen og i udvalg. Et medlem kan dog have lovligt forfald pga. sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.

I de fleste kommuner er det kun borgmesteren, der er fuldtidsansat politiker. De andre medlemmer af kommunalbestyrelsen passer deres almindelige jobs ved siden af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. I styrelsesloven er der en regel om, at lønmodtagere har ret til fravær fra arbejdet i det omfang, det er nødvendigt for at passe møder i kommunalbestyrelsen og i udvalg. I Københavns, Odense, Aalborg og Århus Kommuner er der flere fuldtidsansatte politikere (såkaldte fagborgmestre eller rådmænd). Det skyldes, at disse kommuner er større og derfor efter kommunalbestyrelsens beslutning styres efter andre regler end de øvrige kommuner i landet.

Inhabilitet 

Et kommunalbestyrelsesmedlem kan have en sådan personlig eller økonomisk interesse i en sag, der behandles i kommunalbestyrelsen, at vedkommende er inhabil. Et inhabilt medlem må hverken deltage i kommunalbestyrelsens forhandling eller afstemning om sagen. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter om et medlem er inhabilt, men medlemmet skal selv oplyse om forhold, der kan medføre inhabilitet.

Muligheder for indflydelse 

Et medlem af kommunalbestyrelsen har ret til at stille forslag til beslutninger i kommunalbestyrelsen. Det kaldes initiativretten. Når et kommunalbestyrelsesmedlem bruger sin initiativret, skal medlemmets forslag på dagsordenen for kommunalbestyrelsens næste møde. Andre borgere i kommunen har ikke denne mulighed. Som borger kan du forsøge at få indflydelse ved at kontakte et kommunalbestyrelsesmedlem i din kommune.

 

3. Borgmesteren 

Formanden for kommunalbestyrelsen kaldes borgmesteren. Kommunalbestyrelsen vælger borgmesteren på det konstituerende møde efter hvert kommunalvalg. Borgmesteren kan ikke afsættes i løbet af valgperioden. Men borgmesteren kan selv bede kommunalbestyrelsen om at blive fri for at være borgmester.

Borgmesteren forbereder og leder kommunalbestyrelsens møder. De opgaver, borgmesteren har i den forbindelse, er bl.a. at sende mødeindkaldelser ud til de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen, at lave udkast til dagsorden for kommunalbestyrelsens møder og være ordstyrer på kommunalbestyrelsens møder.

At borgmesteren er formand for kommunalbestyrelsen, betyder ikke, at borgmesteren kan bestemme mere end de andre medlemmer af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens beslutninger træffes ved stemmeflertal, og borgmesterens stemme vejer ikke tungere end de øvrige medlemmers stemmer.

Borgmesteren er fuldtidsansat politiker og har sin daglige gang på rådhuset. Det er borgmesteren, der er den øverste leder af kommunens forvaltning. I praksis leder borgmesteren ikke kommunen alene, men i samarbejde med kommunaldirektøren og kommunens andre chefer.  

 

4. Udvalg under kommunalbestyrelsen   

Under kommunalbestyrelsen er der et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg. Normalt har en kommune ca. 4 til 6 stående udvalg. Udvalgene er ansvarlige for hver deres fagområde. Eksempler på stående udvalg kan være teknik- og miljøudvalg, børn- og ungeudvalg, kultur- og fritidsudvalg, beskæftigelsesudvalg m.v.

Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvilke stående udvalg der skal være i kommunen. Dog skal der være et økonomiudvalg i alle kommuner, der skal tage sig af opgaver i forbindelse med kommunens budget og regnskab m.v. Udvalgenes medlemmer vælges af kommunalbestyrelsens partier efter forholdstalsvalg, således at den politiske repræsentation i udvalgene afspejler repræsentationen i kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens beslutninger forberedes i udvalg. Det sker ved, at udvalget drøfter det materiale, som forvaltningen har fremlagt, og kommer med en indstilling til kommunalbestyrelsen.

Derudover træffer udvalgene også selvstændigt beslutninger uden at forelægge sagerne for kommunalbestyrelsen. Som borger kan man ikke forlange, at den samlede kommunalbestyrelse afgør ens sag. Og man har heller ikke krav på, at kommunalbestyrelsen behandler klager over beslutninger truffet i et udvalg eller i forvaltningen.

 

5. Kommunal revision 

I hver kommune skal der være en sagkyndig revision, der skal omfatte alle regnskabsområder under kommunen. Revisionen skal varetages af en statsautoriseret eller registreret revisor. Revisionen foretager både en systematisk gennemgang af kommunens regnskaber og en stikprøvekontrol af enkeltområder.

Revisionen efterprøver bl.a., om indtægter og udgifter på kommunens årsregnskab er korrekt indgået henholdsvis afholdt, og at afholdte udgifter stemmer overens med love og regler og med kommunens beslutninger, herunder med de bevillinger, som kommunen har meddelt på årsbudgettet eller i øvrigt. Revisionen efterprøver også, om udførelsen af forvaltningens (men ikke kommunalbestyrelsens og udvalgenes) beslutninger er gennemført på en økonomisk forsvarlig og hensigtsmæssig måde, og at forvaltningen i det hele finder sted i overensstemmelse med de opstillede politiske mål og forudsætninger.

 

6. Kommunale fællesskaber 

Et kommunalt fællesskab er et samarbejde mellem to eller flere kommuner, hvor aftalen om samarbejde medfører indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter den kommunale styrelseslov. Et kommunalt fællesskab kan betragtes som en art specialkommune, hvis kompetence er begrænset til at løse de opgaver, som fællesskabet omfatter.

Et praktisk eksempel er, når flere kommuner går sammen om et affaldsselskab, men kommunale fællesskaber findes inden for flere kommunale driftsområder.

Fordi kommunalbestyrelserne i et kommunalt fællesskab afgiver kompetence, skal betingelserne herfor, det vil sige fællesskabets vedtægt, godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed (Statsforvaltningen). Vedtægterne vil bl.a. indeholde en beskrivelse af de opgaver, som de deltagende kommuner har overdraget til det kommunale fællesskab.

Kommunale fællesskaber skal overholde de samme regler som kommuner og er undergivet statsforvaltningernes tilsyn med kommunerne. Det betyder, at du kan gå til Statsforvaltningen, hvis du mener, at et kommunalt fællesskab har overtrådt lovgivningen.