Servicelovens behandlingstilbud til personer med et stofmisbrug

Her kan du læse om de sociale tilbud, der efter serviceloven skal udbydes til personer med et stofmisbrug. Det er kommunerne, der har ansvaret for disse sociale tilbud.

Kommunen har pligt til at tilbyde behandling til personer med et stofmisbrug. Den sociale stofmisbrugsbehandling varetages af kommunerne efter serviceloven s §§ 101 og 101 a.

Målet med den sociale stofmisbrugsbehandling er at bringe et stofmisbrug til ophør eller reducere eller stabilisere forbruget og/eller reducere skaderne af stofmisbruget. Indsatsen bør sigte mod at give borgeren en bedre social og personlig funktion med henblik på at højne livskvalitet og funktionsniveau. Behandlingen beror på motivation og frivillighed og kan, afhængigt af årsagen til funktionsnedsættelsen og det metodiske udgangspunkt, have store variationer og forskellige grader af intensitet.

Tilbuddet om stofmisbrugsbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at borgeren har henvendt sig til kommunen med anmodning om at komme i behandling. En person med et stofmisbrug har ret til at vælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til.

Lægelig behandling sker med hjemmel i sundhedslovens § 142, og den lægelige behandling er ligeledes omfattet af garantien om, at tilbuddet skal iværksættes senest 14 dage efter, at borgeren har henvendt sig. Sundheds- og Ældreministeriet har ressortansvaret for den lægelige behandling til personer med et stofmisbrug.

Kommunen skal desuden efter sundhedslovens § 142 tilbyde personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, en vederlagsfri lægesamtale. For personer, som skal have lægelig behandling, er samtalen obligatorisk. For personer, som skal have social stofmisbrugsbehandling, er lægesamtalen et frivilligt tilbud.

Behandling for stofmisbrug efter både serviceloven og efter sundhedsloven er gratis for borgeren. Hvis en borger henvises til døgnbehandling efter serviceloven, omfatter den enkelte persons betaling alene de opholdsrelaterede udgifter.

Behandlingsplan

Visitering til et specifikt behandlingsforløb sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering, hvor det forudsættes, at kommunen tillægger borgerens egne ønsker til behandlingsforløbet stor betydning, og at der udarbejdes en behandlingsplan for behandlingsforløbet. 

En behandlingsplan er et aktivt værktøj for samarbejdet mellem borger og misbrugsbehandler. Behandlingsplanen har til formål at sætte realistiske mål i samarbejde med borgeren for den konkrete stofmisbrugsbehandling og bør udformes i samarbejde med borgeren for at modsvare dennes behandlingsbehov- og ønsker.

Såfremt borgeren samtykker til udarbejdelse af en handleplan efter § 141 i serviceloven, bør behandlingsplanen indgå som en del af handleplanen, som omfatter en beskrivelse af al social støtte.

Der skal som led i den samlede støtte tages højde for efterbehandling og udslusning, da det er væsentlige elementer i behandlingsindsatsen. Det kan eksempelvis være, at der ved siden af en mindre intensiv behandling rettes andre tilbud til brugeren, som f.eks. bolig, personlig støtte, aktivitets- og samværstilbud samt aktivering og revalidering.

Social stofmisbrugsbehandling til unge under 18 år

Kommunen skal handle særligt hurtigt og effektivt, når det drejer sig om at få unge under 18 år i behandling for stofmisbrug.

I forhold til børn og unge under 18 år med et misbrug, sigtes der generelt mod en helhedsorienteret og social indsats efter servicelovens § 52, på baggrund af en børnefaglig undersøgelse. For de børn og unge, der har et stofmisbrug, er det kun i de tilfælde, hvor stofmisbruget er så alvorligt, at det medfører alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer for den unge, at der vil være et tilbud om misbrugsbehandling i henhold til § 101 i serviceloven.

I de tilfælde, hvor unge under 18 år har et så alvorligt stofmisbrug, at det medfører alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, er der krav om, at der iværksættes en behandling inden for 14 dage.

Reglerne om behandling i særlige tilfælde af personer under 18 år med et stofmisbrug efter § 101 er fastsat i Bekendtgørelse om garanti for social behandling for stofmisbrug til unge under 18 år i særlige tilfælde  . I bekendtgørelsen fastslås, at unge under 18 år, der er omfattet af tilbuddet om stofmisbrugsbehandling efter § 101, er dem, som på grund af stofmisbruget har så alvorlige adfærdsmæssige problemer, at den unge ikke kan fungere i sin hverdag, i familien, på uddannelsen eller arbejdet. Der er her tale om unge med sociale, fysiske og/eller psykiske skader, som er forårsaget af stofmisbruget. Tilbuddet skal iværksættes med forældremyndighedens samtykke og kræver tillige samtykke fra den unge, når denne er fyldt 15 år, jf. bekendtgørelsens § 2.

Det er kommunen, der foretager den faglige vurdering af, om den unges problemer er så alvorlige, at der skal iværksættes et tilbud inden for 14 dage.

Anonym stofmisbrugsbehandling

Pr. 1. juli 2015 blev kommunerne forpligtet til at tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling til personer, der har et stofmisbrug men ikke andre sociale problemer, jf. § 101 a i serviceloven. Målgruppen for det anonyme behandlingstilbud er personer, der har en relativ tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, men som kæmper med et stofmisbrug. Erfaringerne fra forsøgsprojektet "Projekt anonym ambulant stofmisbrugsbehandling"  viser , at muligheden for at være anonym har stor betydning i forhold til denne målgruppes motivation for at påbegynde behandling. Kommunen skal indgå aftale med to eller flere leverandører af tilbud, hvoraf mindst ét tilbud skal være beliggende uden for kommunen.

Læs loven på Retsinformation

Pårørende til personer med et stofmisbrug

Pårørende kan have behov for støtte enten målrettet dem selv eller ved at blive inddraget i tilbuddet til borgeren med et misbrug.

Pårørende kan komme til at fungere som ”medafhængige” i et stofmisbrug. Det kan derfor være en hjælp for både den, der har et misbrug og for de pårørende, hvis de pårørendes rolle og deres eget behov for hjælp tænkes med ind i behandlingstilbuddet. Til kommunens løsning af behandlingsforpligtelsen til personer med stofmisbrug bør der derfor fx være tilknyttet par- og familieterapi samt samarbejde med og støtte til pårørende.

Udsatte børn og unge, og herunder også fx børn af stofmisbrugere, kan have behov for forebyggende indsatser eller særlig støtte efter servicelovens regler om udsatte børn og unge. Det gælder særligt, hvis der er tale om hjemmeboende børn og unge under 18 år. Kommunalbestyrelsen skal derfor vurdere, om der er behov for at iværksætte forebyggende indsatser eller særlig støtte over for børn og unge under 18 år, når forælderen går i gang med misbrugsbehandlingsforløbet.