Vi skal hjælpe prostituerede, og jeg tager gerne imod input fra alle

07-11-2019
Ministerens taler og debatindlæg Udsatte voksne

Disse kvinder er ikke prostituerede af lyst, men af nød. Og det er dem, jeg som social- og indenrigsminister først og fremmest er optaget af at hjælpe.

****** Debatindlæg i Politiken af Social- og indenrigsminister Astrid Krag ******

Når man taler om ’den lykkelige luder’, skal man lægge mærke til en ting:

Hun bliver altid omtalt i ental. Og det er der en grund til.

Vi ved, at en stor del af de kvinder, som sælger deres krop, kæmper med en nærmest uendelig lang liste over sociale problemer.

Disse kvinder er ikke prostituerede af lyst, men af nød. Og det er dem, jeg som social- og indenrigsminister først og fremmest er optaget af at hjælpe.

Vi taler her om en ekstremt udsat og sårbar gruppe, der ikke har ressourcer til at råbe højt. Når medierne leder efter en prostitueret, der offentligt vil tale sin branche op, falder valget derfor ofte på den medievante Sofie Brandvarm.

Hun kritiserer mig her i avisen 1. november for at have standset en arbejdsgruppe, den tidligere regering nedsatte. Gruppen skulle bl.a. undersøge mulighederne for at normalisere prostitution som erhverv og dermed ligestille det med almindelige fag som tømrer og skolelærer.

Men det er en helt forkert vej at gå. Det samme mener organisationer på området som KFUK, LivaRehab og FH –Fagbevægelsens Hovedorganisation, der støtter min beslutning.

Prostitution er i nærmest alle former dybt skadeligt, både fysisk, psykisk og socialt. Mange prostituerede er ofre for vold og voldtægt begået af både kunder og bagmænd. Det burde ikke være til debat, at vi ikke kan acceptere et sådant arbejdsmiljø på det danske arbejdsmarked.

Vi ser kvinder med slimhindeproblemer. Vi ser skader på ryg, led og albuer. Vi ser prostituerede, der pådrager sig ptsd, angst og depression. Herudover ved vi, at nogle grupper af prostituerede sidder i gæld til halsen og/eller har misbrugsproblemer. Listen kan fortsættes.

Det skriger til himlen, at alt dette skulle kunne løses ved at give prostituerede bedre mulighed for at spare op til pension eller hæve feriepenge.

Sofie Brandvarm mener, at vi kan lære af Tyskland og New Zealand, der er gået normaliseringsvejen. Men her ser vi altså, at de samme sociale problemer plager de prostituerede – vold og utryghed.

Med en blåstempling af branchen risikerer vi, at flere kvinder vælger at sælge deres krop.

Jeg vil hellere arbejde for, at flere skal have hjælp til at forlade prostitution. Og svaret ligger hverken i det svenske forbud mod sexkøb eller i den tyske liberalisering, for ingen af modellerne ser ud til at have hjulpet de prostituerede.

Jeg tager gerne imod input fra alle, uanset om de kommer fra Sofie Brandvarm eller de gadeplansarbejdere, der arbejder med de mest sårbare prostituerede.

Først og fremmest skal kvindernes rettigheder i sundhedsvæsnet sikres. Men vejen til at hjælpe den udsatte gruppe går ikke gennem normalisering af en dybt skadelig branche.