Astrid Krag: Det skal ikke være en kamp for personer med handicap at få hjælp

12-09-2019
Ministerens taler og debatindlæg Handicap

Debatindlæg på Altinget.dk

Af social- og indenrigsminister Astrid Krag

Vores velfærdssamfund er den bedste opfindelse i Danmark. Dets grundidé bygger på solidaritet og social retfærdighed: Giver livet dig svære kort på hånden, er fællesskabet der for dig.

Hvis du får en fyreseddel. Hvis du bliver ramt af sygdom. Eller hvis du får et barn med handicap.

Men det er ikke altid dét velfærdssamfund, som mennesker med handicap og deres pårørende møder. Alt for mange oplever at skulle kæmpe en lang og opslidende kamp mod systemet for at få hjælp.

De spørger sig selv – og også mig i breve, til møder og på sociale medier – hvor retssikkerheden for dem er blevet af. Og det gør indtryk. 

Stram økonomi udfordrer retssikkerhed

Når retssikkerheden bliver presset, skaber det en frustrerende situation på begge sider af bordet. Både for den enkelte med handicap og de pårørende.

Men også for de medarbejdere, der ikke kan give den indsats og støtte, som, de mener, er bedst for den enkelte.

Den største udfordring for retssikkerheden er stramme budgetter. Og det er ikke blevet bedre af den tidligere regerings nedskæringer på den kommunale velfærd. Tværtimod.

Derfor er jeg glad for, at vi med økonomiaftalen for kommunerne har givet velfærden et markant løft på 2,2 milliarder kroner til næste år. Så der er råd til at følge med demografien og mere til. Det betyder ikke, at alle problemer nu bliver løst.

Men det er et første skridt i en ny retning, hvor vi investerer i velfærden frem for at skære ned. Så langt så godt.

Behovet for hjælp stopper ikke bare

Men det er ikke nok "bare" at bruge flere penge. Vi skal også bruge pengene rigtigt. Og vi skal se på, om ikke kommunerne kan bruge pengene bedre ved for eksempel at sætte tidligere ind med hjælp. Det vil være med til at styrke retssikkerheden.

Men der er brug for at gøre mere end det for at styrke retssikkerheden for mennesker med handicap. Og her er der især tre ting, jeg som socialminister vil gå i gang med.

For det første skal det være lettere at beholde den hjælp, som man allerede har fået tilkendt. Behovet for et bestemt hjælpemiddel eller støtte stopper jo ikke nødvendigvis, fordi man bliver myndig eller pensionist.

Derfor vil regeringen se på, hvordan vi med mere langsigtede planer og bevillinger kan skabe mindre bureaukratiske og mere fleksible løsninger på overgangene fra eksempelvis barn til voksen.

For det andet skal vi sikre, at det rette antal og de rette typer af tilbud til borgere med specialiserede behov er til stede.

I samarbejde med aktører og institutioner skal vi i gang med at skabe et nationalt overblik over det specialiserede socialområde, så vi med inspiration fra sundhedsområdet kan sikre den nødvendige kvalitet og specialisering i tilbuddene.

Der skal være tillid til systemet

Og for det tredje skal kvaliteten i kommunernes sagsbehandling op. Det er helt afgørende for retssikkerheden og den hjælp, som mennesker med handicap får.

Men det er også nødvendigt for, at mennesker med handicap og deres pårørende kan have tillid til det system, som er til for at hjælpe.

Alt for mange kommunale afgørelser bliver omgjort i Ankestyrelsen. Her skal vi holde grundigt øje med, om det går den rigtige vej, og understøtte, at der bliver sat ind de steder, hvor man ikke gør det godt nok.

Det er ikke godt nok bare at gøre, som vi plejer på handicapområdet. Derfor må vi tage fat på en grundlæggende diskussion om, hvordan vi udvikler indsatsen for mennesker med handicap, samtidig med at vi står vagt om retssikkerheden.

Den diskussion ser jeg frem til at tage med organisationer, kommuner, de pårørende og alle dem, der ønsker at forbedre indsatsen for mennesker med handicap.