Der er stadig alt for mange hjemløse. Derfor skal vi gøre mere for at bringe antallet ned

12-09-2019
Ministerens taler og debatindlæg Udsatte voksne Udsatte børn og unge

Debatindlæg i Kristeligt Dagblad

Af social- og indenrigsminister Astrid Krag

Tidligere på ugen kom endelig den streg, som jeg og mange andre har ventet på. En vandret streg, der viser, at kurven over antallet af hjemløse er fladet ud. Det er godt, men langtfra godt nok. Nu skal kurven nedad. For efter 10 års stigning er der alt for mange mennesker i vores samfund, som lever i hjemløshed.

6431 mennesker. Så mange lever ifølge Vives nye tælling i hjemløshed. De bor rundt omkring på gaden, på lånte sofaer eller på herberger. Uden nogen fast og tryg base.

Jeg har selv mødt mange af dem.

Og selvom de hver har deres egen historie, så er der en fællesnævner, en fælles historie, der ofte går igen: om børn, der i en alt for tidlig alder er blevet voksne.

Fordi de voksne omkring dem har svigtet.

Både de forældre, der ikke evnede at give deres børn en tryg og kærlig opvækst som den, jeg selv har fået. Men så sandelig også de voksne, som skulle have opdaget svigtet og grebet ind.

Et udsat barn må ikke blive en udsat voksen. Skal vi lykkes med den ambition, kræver det et nyt fokus i socialpolitikken, hvor vi som samfund bliver langt bedre til at gribe ind, så snart vi opdager, at noget er galt. Så børn ikke arver deres forældres sociale problemer.

Et sådant fokusskifte i socialpolitikken hjælper ikke de mennesker, der i dag er hjemløse. Derfor skal vi gøre flere ting på samme tid, så vi både sætter tidligere ind for at forebygge sociale problemer som hjemløshed og styrker indsatsen for at hjælpe dem, der er blevet hjemløse.

Den nye hjemløsetælling viser for første gang i mange år, at antallet af unge hjemløse falder. Trods faldet i år er næsten hver tredje af de hjemløse stadig mellem 18 og 29 år. Og samtidig ser vi antallet af de lidt ældre hjemløse vokse.

Når man ser nærmere på gruppen af unge hjemløse og gruppen af de voksne hjemløse, står det klart, at der er tale om to forskellige grupper med forskellige udfordringer. Derfor tror jeg, at vi har brug for en ny tilgang til hjemløseproblematikken.

Hvor vi går til problemet med unge hjemløse på én måde og de voksne hjemløse på en anden.

Vi skal have fat i de unge langt tidligere - lige så snart vi kan se, at kursen er blevet skæv. Og inden de som sofasurfere har slidt ikke bare sofaen, men også deres ofte meget lille netværk helt tyndt.

Når det gælder de voksne hjemløse, skal hjælpen afspejle, at mennesker, der har levet i hjemløshed i årevis, som oftest lever med meget svære udfordringer.

I alt for lang tid har indsatsen været fokuseret ensidigt på at få folk i beskæftigelse. Men de udfordringer, de hjemløse står med, løses ikke ved at vifte med en lønseddel og angive en fast mødetid.

Mange har brug for en mere massiv indsats og hjælp til for eksempel at komme ud af misbrug eller få behandling for psykiske traumer og svigt, som de måske har båret rundt på siden barndommen.

Her skal vi have et stærkere fokus på det hele menneske og de mange forskellige problemer, udsatte mennesker typisk kæmper med.

Danmark har lige nu en stærk økonomi, og flere kommer i arbejde. Det er nu, hvor vi oplever fremgang og en stigende velstand, at vi skal hjælpe flere ud af social udsathed og ind i fællesskabet. Det er nu, vi skal sætte ind og sørge for, at kurven i den næste hjemløsetælling om to år ikke bare er vandret. Men at vi for første gang i et årti vil kunne se antallet af hjemløse falde.