Når du bliver bedt om at holde afstand

23-05-2020
Ministerens taler og debatindlæg Handicap Corona | COVID-19

Indlæg i Jyllands-Posten af social- og indenrigsminister Astrid Krag og formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen

Nu åbner Danmark. Flere og flere vender tilbage til skolen, daginstitutionen, arbejdspladsen og i den kollektive transport. Det er tiltrængt at få livet tilbage. Men hverdagen vender ikke tilbage for alle.

For dem, vi passer på, skal stadig undgå at blive smittet med coronavirus. Og for dem vil hverdagen desværre først vende tilbage om noget tid. Mange mennesker med handicap er på den ene eller anden måde berørt af coronavirus. De skal fortsat passe på sig selv, holde afstand og leve med afsavn. Alt, hvad vi alle har gjort de sidste to måneder.

Nu er afstandskravet blevet sænket til én meter, mere åbner, og for de fleste begynder dagene at ligne mere og mere sig selv.

Men efterhånden som vi vender tilbage til hverdagen, stiger bekymringen hos dem, vi fortsat skal passe på.

Derfor har vi en appel til dig og alle andre danskere: Hvis du står i Netto, på legepladsen eller i bussen og bliver spurgt, om du vil holde lidt mere afstand. Så ta’ godt imod det.

Det er svært og grænseoverskridende at bede et fremmed menneske om at holde afstand. For nogle er coronavirus fortsat livsfarligt, og de skal i noget tid endnu forsøge at skærme sig selv så meget som muligt. Men de har brug for din hjælp til at holde afstand.

Udfordringen er, at du som medborger næsten aldrig kan se på mennesker, om de er særligt sårbare over for coronasmitte.

Hvordan skal du lige kunne vide, at netop hende foran dig i supermarkedet har nedsat lungefunktion? Eller at drengen på toget har en sjælden muskelsvindsygdom, der gør ham særligt sårbar over for coronasmitte? Det kan ingen selvfølgelig vide.

Vores håb er, at vi i fællesskab stadig kan hjælpe hinanden og udvise forståelse, hvis et andet menneske pænt spørger dig, om du vil holde lidt ekstra afstand.

Og vi håber, at begge parter vil gøre det med et smil. Vi trænger nemlig også til, at vi igen møder hinanden i samfundet – stadig med afstand, men med mere glade øjne og smil.

Alle savner at få deres hverdag tilbage. Men der er brug for, at vi stadig udviser samfundssind og hjælper med at beskytte de, der stadig må leve deres liv med afstand. Vi håber, at du vil have det i baghovedet næste gang, du bevæger dig ud.