Nyt om test for coronavirus på socialområdet

18-03-2020
Pressemeddelelse Udsatte voksne Udsatte børn og unge Handicap Corona | COVID-19

Det er nu muligt at blive testet for coronavirus, hvis man har symptomer og arbejder med kritiske funktioner på socialområdet.

Siden er senest opdateret 21. marts 2020

Det har Sundhedsstyrelsen meldt ud i dag. Konkret skriver Sundhedsstyrelsen i de seneste retningslinjer:

 ”Medarbejdere, der varetager kritiske funktioner i sundhedsvæsenet, ældreplejen og i indsatser for socialt udsatte, og som har lette til moderate symptomer forenelige med COVID-19, kan efter telefonisk visitation ved læge henvises til vurdering og test for COVID-19, såfremt det findes hensigtsmæssigt med hurtig raskmelding (se side 5). Medarbejderen kan møde på arbejde efter negativ test for COVID-19 trods fortsat lette øvre luftvejssymptomer.”

Læs retningslinjerne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Sundhedsstyrelsen har 20. marts præciseret følgende om retningslinjerne:

Af retningslinjerne følger at:
• raske personer generelt ikke tilbydes test for COVID-19, det gælder også personale i sundhedsvæsen, ældrepleje eller i indsatser for socialt udsatte
• medarbejdere med direkte kontakt til borgere/patienter beskæftiget i sundhedsvæsen, ældrepleje eller i indsatser for socialt udsatte, der vare-tager kritiske funktioner som beskrevet i Sundhedsstyrelsens notat om be-skrivelse af kritiske funktioner, og hvor arbejdsgiveren vurderer, at der er behov hurtig tilbagevenden til arbejdet samt har symptomer der giver mistanke om COVID-19, kan telefonisk henvises til en COVID-19 vurde-ringsenhed med henblik på en klinisk vurdering som grundlag for en evt. test.
• medarbejdere efter 48 timers symptomfrihed igen kan møde på arbejde
• personer der varetager kritiske funktioner, kan møde på arbejde efter en negativ test for COVID-19 trods lette øvre luftvejssymptomer

Yderligere oplysninger

Hotline for personale på sundheds-, ældre- og socialområdet:

Har du/I spørgsmål vedr. håndtering af smittede eller mistænkt smittede, om hvad du/I skal gøre, hvis personale eller borgere får symptomer, om værnemidler ved håndtering af en patient med COVID-19 m.v., kan du/I kontakte Styrelsen for Patientsikkerheds hotline. Bemærk at hotlinen kun er for personale på sundheds-, ældre- og socialområdet, som ringer i professionelt øjemed.

Hotlinen for fagpersonale har nr: 70 20 02 66

Social- og Indenrigsministeriets pressetelefon: 41 85 13 60 (modtager ikke sms)