OPDATERES LØBENDE – Informationer om coronavirus og socialområdet med spørgsmål/svar

12-03-2020
Nyhed Pressemeddelelse Handicap Ministeriet Udsatte børn og unge Udsatte voksne Corona | COVID-19

Social- og Indenrigsministeriet orienterer på denne side løbende om indsatsen mod coronavirus på socialområdet.

Siden er senest opdateret 26. juni 2020

Gå direkte til spørgsmål/svar-sektionen

Store dele af samfundet har været lukket ned for at håndtere udbruddet af coronavirus, og det har også påvirket socialområdet. Det sociale område er dog et kritisk område og har ikke været lukket ned.

Kun hvis sundhedsmyndighedernes faglige retningslinjer har givet anledning hertil, eller hvis kommuner eller leverandører har manglet personale på grund af sygemeldinger eller prioritering af personalemæssige ressourcer til anden indsats mod coronavirus, har det været muligt at foretage tilpasning og nedskalering af aktiviteter på socialområdet. Og dette har kun været muligt, hvis der var tale om hjælp og støtte, der ikke var akut eller absolut nødvendig.

Som led i den generelle åbning af samfundet er muligheden for at tilpasse og nedskalere visse aktiviteter på socialområdet nu afskaffet.

Selvom det sociale område er normaliseret, har vi stadig coronavirus i samfundet. Social- og Indenrigsministeriet følger derfor udviklingen tæt og vil på denne side løbende komme med information til borgere, organisationer og interessenter.

Social- og Indenrigsministeriet arbejder hele tiden på, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger kommer frem til socialt udsatte, og at alle, der er i kontakt med socialt udsatte, selv følger anbefalingerne. Social- og Indenrigsministeriet er i tæt dialog med sundhedsmyndighederne for at sikre, at socialt udsatte bliver beskyttet bedst muligt mod coronavirus.

Social- og Indenrigsministeriet er desuden løbende i dialog med en række brugerorganisationer på socialområdet og aktører, der driver sociale tilbud, om situationen.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag har i den forbindelse bedt Rådet for Socialt Udsatte om at bruge alle kræfter på at hjælpe med overblik og kontakt til de mest socialt udsatte borgere. Formålet er at indsamle viden om, hvordan relevante problemstillinger på de enkelte væresteder, herberger og tilbud for mennesker med særlige behov håndteres lokalt og at bidrage til, at information når helt ud til de enkelte brugere. brugere.

Sådan får du generel information om coronavirus

Social- og Indenrigsministeriet anbefaler, at institutioner, interessenter og organisationer holder sig opdateret om de aktuelle myndighedsanbefalinger og udviklinger vedrørende coronavirus.

Du kan finde information, spørgsmål/svar og de seneste nyheder og anvisninger vedrørende sundhedsfaglige forhold fra de danske myndigheder på www.coronasmitte.dk.

Man kan ringe med spørgsmål til den fælles myndighedshotline om coronavirus på telefon 70 20 02 33. Der vil desuden komme løbende informationer på Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Udenrigsministeriets hjemmesider.

Gå til Sundhedsstyrelsens hjemmeside 

Gå til Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside

Find rejsevejledninger på Udenrigsministeriets hjemmeside

Information om forhold på socialområdet

Nogle grupper er særligt udsatte for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med ny coronavirus. Det gælder f.eks. mennesker med svækket immunforsvar. 

Læs anbefalinger til personer i øget risiko på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Hjemløse og brugere af herberger og forsorgshjem har ikke samme mulighed for at følge Sundhedsstyrelsens fem råd til at beskytte sig selv og andre mod smitte med ny coronavirus. De særligt udsatte grupper har på grund af deres særlige situation sværere ved at holde en god og jævnlig håndhygiejne, holde afstand til andre og få information om deres risiko for smitte.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet materiale med råd, anbefalinger og vejledninger rettet mod hjemløse, brugere og ansatte på væresteder, herberg, forsorgshjem og behandlingssteder.

Gå til Sundhedsstyrelsens informationsmateriale til hjemløse, brugere og ansatte på væresteder, herberg, forsorgshjem og behandlingssteder

Mange ansatte uden for sundhedsvæsenet f.eks. på herberg, i dagtilbud eller botilbud er daglig i kontakt med personer, og der kan opstå tvivl om, hvad personalet skal gøre, hvis der opstår mistanke om, at en borger er smittet med coronavirus.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet informationsmateriale om håndtering af COVID-19 til frontpersonale uden for sundhedssektoren. 

Gå til Sundhedsstyrelsens informationsmateriale til frontpersonale uden for sundhedssektoren

Mange organisationers arbejde påvirkes. Center for Frivilligt Socialt Arbejde har opdateret sin vejledning om foreningsdrift under coronavirus med opfordring til, at alle frivillige sociale foreninger aflyser aktiviteter og møder.

Læs CFSA's vejledning

CFSA besvarer derudover på sin Twitter-profil spørgsmål om, hvordan foreninger på det sociale område bør forholde sig til situationen.

Gå til CFSA's Twitterprofil

De hjemløses organisation SAND bringer løbende informationer om corona i relation til hjemløse og socialt udsatte, bl.a. med en vejledende liste over ændringer i tilbud til hjemløse.

Gå til SAND's information til hjemløse

Det er sundhedsmyndighederne, der kan besvare spørgsmål om smitte, karantæne og andre sundhedsfaglige aspekter, mens kommunerne er ansvarlige for at sikre, at kritiske funktioner opretholdes på det sociale område.

Find relevante telefonnumre i hotlines-boksen til højre på denne side.

Gå til samlet oversigt over ministeriets nyheder om corona og socialområdet


Ofte stillede spørgsmål om coronavirus og socialområdet

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål.

Socialområdet generelt

Hvis et tilbud har eller har haft lukket midlertidigt på grund af håndtering af smittefare ved COVID-19 eller af andre årsager, er kommunerne ikke forpligtede til at fortsætte med at betale til tilbuddet. Hvis en kommune imidlertid ønsker at blive ved med at betale, fordi kommunen vil sikre tilbuddets overlevelse på sigt, giver de gældende regler mulighed for det. Det vil dog være en lokal beslutning, som kommunen træffer på baggrund af de konkrete forhold.

De tilbud efter serviceloven, som kommer i økonomiske problemer på grund af COVID-19, har derudover mulighed for at søge kompensation fra Erhvervsministeriets kompensationsordning for løn og faste udgifter.

Ja, det kan de godt under visse betingelser.

Hvis et tilbud efter serviceloven har ekstraudgifter til drift af tilbuddet som følge af COVID-19, og disse alene har begrænset omfang, kan ekstraudgifterne som udgangspunkt afholdes af tilbuddets driftsbudget. Hvis tilbuddet som følge heraf får et underskud på regnskabet, kan underskuddet efter almindelige regler indregnes i næste års takster. Dermed vil underskuddet blive finansieret af kommunerne ved betalingen af det følgende års takster.

Der er dog inden for gældende regler mulighed for at øge taksterne for sociale tilbud efter serviceloven som følge af COVID-19-relaterede ekstraudgifter. Hvis tilbuddene ikke kan afholde deres COVID-19-relaterede ekstraudgifter inden for det almindelige driftsbudget, kan de således hæve deres takster, selv om det er midt i året, da budgetforudsætningerne har ændret sig. På den måde vil merudgifterne blive dækket af kommunerne.

Da takster beregnes på baggrund af tilbuddets godkendte budget, forudsætter ovenstående, at tilbuddet får godkendt det ændrede budget af socialtilsynet og kan dokumentere, at der er tale om ekstraordinære COVID-relaterede udgifter og ikke "almindelige" budgetoverskridelser.

Det betyder, at der ikke længere kan træffes afgørelser efter COVID-19-bekendtgørelsen. Desuden er de midlertidige afgørelser og beslutninger, der er truffet efter bekendtgørelsen, bortfaldet. De afgørelser, der oprindeligt er truffet i forhold til borgerne, træder således igen i kraft. Borgeren skal derfor modtage den fulde hjælp og støtte, der i sin tid er truffet afgørelse om.

Hvis hensynet til borgeren i den aktuelle smittesituation gør, at dette ikke er hensigtsmæssigt, f.eks. fordi borgeren er i en særlig risikogruppe, og det ikke er muligt praktisk at tilrettelægge hjælpen og støtten på en anden måde, skal der træffes en ny afgørelse om hjælp og støtte, der kan afhjælpe borgerens behov, efter de almindelige regler i serviceloven.

På herberger, krisecentre, natvarmestuer og lignende tilbud skal man følge og informere om sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger. Sundhedsstyrelsen arbejder desuden løbende på retningslinjer for særligt udsatte og har udarbejdet plakater og foldere med gode råd til mennesker med f.eks. svækket immunforsvar. Læs Sundhedsstyrelsens informationsmateriale vedrørende personer i øget risiko.

Møder f.eks. en hjemløs op og har symptomer på smitte, skal der tages kontakt til egen læge eller til lægevagten, som må vurdere behovet for behandling eller karantæne. Desuden bør der være en dialog med kommunen om, hvordan man i samarbejde kan sikre den nødvendige kapacitet.

Det generelle midlertidige besøgsforbud på sociale tilbud er ophævet den 24. juni 2020.

Herefter er der som udgangspunkt ikke særlige restriktioner i forhold til besøg på sociale tilbud, og man kan derfor igen få besøg som normalt.

Der er dog regler, der gør det muligt for ledelsen på det enkelte sociale tilbud undtagelsesvist lokalt at indføre besøgsrestriktioner, herunder helt at afskære besøgende adgang til tilbuddet, når betingelserne for det er opfyldt. På den måde er det fortsat muligt at skærme særlige risikogrupper på tilbuddene.

Besøgsrestriktioner kan indføres over for en eller flere beboere, i den enkelte besøgssituation eller for tilbuddet i sin helhed.

Besøg på sociale tilbud skal altid ske i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer om håndtering af COVID-19, herunder Sundhedsstyrelsens retningslinjer om forebyggelse af smittespredning.

Ledelsen på et socialt tilbud kan undtagelsesvist indføre lokale midlertidige besøgsrestriktioner, hvis

  • det er nødvendigt for at minimere risiko for smitte med COVID-19 for en eller flere borgere eller medarbejdere på tilbuddet på grund af et konkret smitteudbrud på tilbuddet, eller
  • en eller flere borgere eller medarbejdere på tilbuddet tilhører en risikogruppe.

Sundhedsmyndighedernes retningslinjer for, hvem der tilhører en risikogruppe kan ses i Sundhedsstyrelsens Personer i øget risiko.

Hvis tilbuddets ledelse undtagelsesvist træffer beslutning om at indføre midlertidige besøgsrestriktioner, skal det offentliggøres på en måde, så beboere, pårørende, herunder besøgende, og medarbejdere på tilbuddet kan få kendskab til det.

Selvom der er indført besøgsrestriktioner, er der dog stadig mulighed for at få besøg:

• I kritiske situationer, som omfatter:
o Et uopsætteligt besøg fra en nær pårørende til en kritisk syg eller døende person.
o Forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et barn under 18 år.
o Forældres eller andre nære pårørendes besøg hos en voksen med en sådan kognitiv funktionsnedsættelse, at personen mangler evnen til at forstå og acceptere formålet med besøgsrestriktionerne og dermed har et helt særligt behov for besøg.

• Fra 1-2 faste besøgspersoner, der udpeges af tilbuddets ledelse efter anmodning fra den enkelte borger eller dennes nære pårørende og i samråd med disse. Der udpeges ikke 1-2 faste besøgspersoner for borgere, der er omfattet af kritiske situationer.

Det er tilbuddets ledelse, der fastlægger rammerne for besøg. Det medfører bl.a., at besøg i kritiske situationer og besøg fra 1-2 faste besøgspersoner kan udskydes, hvis det i den konkrete situation vurderes, at besøget ikke kan gennemføres på forsvarlig vis, herunder hvis den enkelte beboer eller de besøgende ikke har en grundlæggende forståelse for smitterisiko, hygiejne og rengøring, eller hvis der er et konkret smitteudbrud på tilbuddet.

Besøg kan også udskydes, hvis tilbuddets ledelse vurderer, at besøg ikke kan gennemføres uden at udsætte beboere og medarbejdere i særlige risikogrupper for smittefare. Tilbudsledelsen kan ikke herudover afslå besøg i kritiske situationer eller besøg fra 1-2 faste besøgspersoner.

Det gælder for alle besøg, at den lokale ledelse skal sikre, at besøgene kan ske under overholdelse af de generelle sundhedsfaglige retningslinjer, herunder Sundhedsstyrelsens retningslinjer om forebyggelse af smittespredning.

Selve vurderingen af og beslutningen om, hvorvidt der er tale om ”en voksen med en sådan kognitiv funktionsnedsættelse, at personen mangler evnen til at forstå og acceptere formålet med besøgsrestriktionerne og dermed har et helt særligt behov for besøg” træffes af tilbuddets ledelse på baggrund af deres kendskab til den enkelte beboer og dennes forhold til forældre og nære pårørende. Der kan f.eks. være tale om, at besøget er yderst kritisk for borgerens trivsel.

Der skal træffes beslutning i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering af den enkelte beboers behov og forhold til forældre og nære pårørende. Der er ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og der kan således heller ikke klages over tilbuddets beslutning.

Når der gennemføres besøg, skal besøgene gennemføres efter anvisning fra det enkelte tilbuds ledelse under hensyn til tilbuddets personale og øvrige beboere og under iagttagelse af sundhedsmyndighedernes retningslinjer om håndtering af COVID-19.

Er der på et tilbud lokalt indført midlertidige besøgsrestriktioner, er det fortsat muligt at foretage besøg:

• I kritiske situationer, som omfatter:
o Et uopsætteligt besøg fra en nær pårørende til en kritisk syg eller døende person.
o Forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et barn under 18 år.
o Forældres eller andre nære pårørendes besøg hos en voksen med en sådan kognitiv funktionsnedsættelse, at personen mangler evnen til at forstå og acceptere formålet med besøgsrestriktionerne og dermed har et helt særligt behov for besøg.

• Fra 1-2 faste besøgspersoner, der udpeges af tilbuddets ledelse efter anmodning fra den enkelte borger eller dennes nære pårørende og i samråd med disse. Der udpeges ikke 1-2 faste besøgspersoner for borgere, der er omfattet af kritiske situationer.

Besøg i kritiske situationer kan afvikles både på tilbuddenes fælles indendørsarealer og udearealer samt den del af tilbuddet, som beboeren selv råder over.

Besøg fra faste besøgspersoner skal derimod som udgangspunkt afvikles på tilbuddenes udearealer. Efter en konkret vurdering kan den lokale ledelse dog beslutte at tillade disse besøg i den del af tilbuddet, som borgeren selv råder over. Ved beslutningen skal der blandt andet tages hensyn til, om den del af tilbuddet, som den enkelte borger råder over, har egen indgang fra udendørsarealer, eller om sådanne besøg vil kræve adgang til indendørs fællesarealer.

Besøg kan udskydes, hvis tilbuddets ledelse i den konkrete situation vurderer, at besøget ikke kan gennemføres på forsvarlig vis.

Tilbuddet skal sikre, at besøg kan foregå forsvarligt, så andre personer eller personale på tilbuddet ikke udsættes for smittefare. Det gøres ved at iværksætte en række initiativer, der alle har til formål at mindske smitterisikoen. F.eks. kan tilbuddet opfordre til, at besøg holdes kort og med få mennesker, og at besøgende ikke opholder sig på fællearealer samt undlader at have fysisk kontakt eller anvender fælles faciliteter. Der henvises i øvrigt til orienteringsskrivelse af 22. juni 2020, hvor der bl.a. er opregnet en række forslag til tilrettelæggelse af besøg.

Hvis besøgende ikke overholder tilbuddets anvisninger, kan tilbuddet bede de besøgende forlade tilbuddet.

Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for besøg på institutioner, hvor personer fra risikogrupper bor eller har langvarigt ophold. Derudover henvises der til Socialstyrelsens retningslinjer for genoptagelse af aktiviteter på det sociale område.

Hvis tilbuddet i forbindelse med gennemførelse af besøg eller i øvrigt har behov for sundhedsfaglig vejledning, kan Styrelsen for Patientsikkerhed kontaktes på tlf. 70 20 02 66 (alle hverdage kl. 9-20).

Hvis tilbuddet i forbindelse med gennemførelse af besøg eller i øvrigt har behov for socialfaglig vejledning, kan Socialstyrelsen/VISO kontaktes på tlf. 72 42 40 00 (mandag-torsdag kl. 9-14.30, fredag kl. 9-14).

Det er tilbuddets ledelse, der beslutter, hvem der udpeges som 1-2 faste besøgspersoner for borgere på de tilbud på socialområdet, som undtagelsesvist indfører lokale midlertidige besøgsrestriktioner.

Besøgspersonerne udpeges blandt borgerens nære pårørende. Borgerens opfattelse af, hvem der er nære pårørende, skal tillægges betydning. Udpegningen sker derfor også efter anmodning fra den enkelte borger eller dennes nære pårørende og i samråd med disse.

Det er ikke muligt at klage over beslutningen, men hvis man er uenig, kan man kontakte tilbuddets ledelse. Og hvis man evt. mener, at tilbuddets ledelse ikke følger reglerne om udpegning af faste besøgspersoner, kan man kontakte den myndighed (socialtilsynet, kommunen eller regionen), som fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.

Reglerne om besøgsforbuddet er beskrevet nærmere i ministeriets orienteringsskrivelse af 22. juni 2020.

Ja, der er intet i vejen for at anmode tilbuddets ledelse om at udpege andre besøgspersoner i stedet for dem, der i første omgang er blevet udpeget. Dette kan f.eks. være aktuelt, hvis de først udpegede er på en længere ferie, og borgeren på tilbuddet ønsker, at der udpeges 1-2 andre personer i stedet for. Der kan dog kun være 1-2 personer ad gangen, der er udpeget som faste besøgspersoner.

I en del tilfælde vil retningslinjen være den nye om 1 meters afstand, men i andre situationer vil det være den hidtidige retningslinje om 2 meters afstand - det kommer an på den konkrete situation.

Socialområdet er ligesom alle andre områder omfattet af sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer om håndtering af COVID-19. Sundhedsmyndighedernes anbefalinger er aktuelt (pr. 10. maj 2020) følgende:

  • Hold mindst 1 meters afstand mellem personer i det offentlige rum.
  • Hold dog mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvor der er særlige hensyn, fx:
  • Hvis man er i tvivl om luftvejssymptomer hos sig selv eller en anden, fx hvis man på vej hjem fra arbejde føler sig sløj, hvis man synes den anden ser forkølet ud osv.
  • Ved besøg på plejecentre, sygehuse, hos personer med særlig risiko m.v.
  • Ved aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber dannes og slynges længere væk fra personen end ved normal tale, fx som sang, råb, foredrag, skuespil, fysisk anstrengelse m.v.
  • Ved aktiviteter i bevægelse fx rutsjebane.
  • Ved ophold i lukkede rum med begrænset bevægelsesrum, dårlig udluftning m.v. fx kælderlokaler, skakter m.v.

I forhold til tilbud på det sociale område vil der således skulle tages hensyn til, at f.eks. hjemløse, andre udsatte grupper med kronisk sygdom samt børn og voksne med handicap kan tilhøre risikogrupper, der kan være særligt udsat ved smitte. På herberger, væresteder og samværs-og aktivitetstilbud vil der derfor kunne være grund til at fastholde retningslinjen om 2 meters afstand, mens det f.eks. på krisecentre kan være tilstrækkeligt med 1 meters afstand, hvis der er god udluftning, og ingen borgere i risikogrupperne er til stede.

De fysiske rammer på væresteder, varmestuer m.v. kan også have betydning for, hvilken afstand der bør være, hvis lokalerne fx er meget små, eller der er ringe muligheder for udluftning m.v. I den udstrækning der er mulighed herfor, kan det fortsat anbefales at rykke aktiviteter udendørs, uanset om de pågældende personer tilhøre en risikogruppe eller ej.

Du kan læse mere om ny coronavirus, COVID-19 og risikogrupperne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her: https://www.sst.dk/da/corona/FAQ.

Hjemløse og herberger

Hvis du er hjemløs og har mistanke om, at du er smittet med coronavirus, skal du ringe til den lokale læge eller lægevagt. Hvis du ikke er klar over, hvilken læge du er tilknyttet, kan du ringe til de regionale lægevagter – fx 1813 i Hovedstadsområdet.

Som udgangspunkt er en hjemløs tilknyttet den kommune, som vedkommende modtager sociale eller økonomiske ydelser fra. Hvis du ikke modtager ydelser fra en kommune, kan du henvende dig til den kommune, hvor du aktuelt opholder dig. 

Efter henvendelsen vil lægen eller sundhedsvæsenet vurdere, om der er behov for karantæne eller andre foranstaltninger for at behandle eller forhindre udbredelsen af coronavirus. Derefter er det kommunen, der har ansvaret for at hjælpe med evt. karantæne.

Det er kommunernes ansvar at sikre den fornødne kapacitet til de hjemløse, der ikke allerede befinder sig på et herberg, i form af både nødovernatning og de nødvendige tilbud i dag- og aftentimerne. Hjemløse, der er på gaden, opfordres til at tage kontakt til kommunen og søge information hos åbne tilbud. Desuden kan man via de største kommuners hjemmeside få information om tilbud. Her skal der desuden være en særlig opmærksomhed på forøget smitterisiko, når mange er forsamlet, og sundhedsmyndighedernes anbefalinger skal følges.

Ja, kommunerne kan oprette nødovernatning til udsatte, hjemløse borgere, der ikke har andre steder at opholde sig, efter servicelovens § 110. Nye pladser forudsætter godkendelse fra socialtilsynene, men grundet den ekstraordinære situation opfordres kommunerne til at tage kontakt til det relevante socialtilsyn med henblik på hurtig ibrugtagning.

Social- og Indenrigsministeriet understreger, at socialområdets tilbud for hjemløse er kritiske funktioner. Kommunerne skal altså sikre, at hjemløse, der ikke er indskrevet på almindeligt herberg eller forsorgshjem med døgnophold, både kan tilbydes overnatning og et sted at være i dag- og aftentimerne.

Visiterede tilbud og tilbud, hvor der visiteres på stedet, er i udgangspunktet ikke omfattet af forsamlingsforbuddet på mere end 10 personer.

Tilbud, hvor borgeren møder op uden visitation, vil på grund af forsamlingsforbuddet skulle sørge for, at der ikke er mere end 10 personer samlet ad gangen. Samtidig skal sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger iagttages.

I de tilfælde, hvor man fx ikke kan indrette sig sådan, at forbuddet kan efterkommes, og man må skalere ned på tilbuddet eller helt må lukke, er det kommunens ansvar at finde alternative løsninger.

Relationsarbejde med de meget udsatte borgere skal fortsættes så vidt muligt, gennem telefon, sms og andet opsøgende arbejde.

På herberger, krisecentre, natvarmestuer og lignende tilbud skal man følge og informere om sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger. Sundhedsstyrelsen arbejder desuden løbende på retningslinjer for særligt udsatte og har udarbejdet plakater og foldere med gode råd til mennesker med f.eks. svækket immunforsvar. Læs Sundhedsstyrelsens informationsmateriale.

Møder f.eks. en hjemløs op og har symptomer på smitte, skal der tages kontakt til egen læge eller til lægevagten, som må vurdere behovet for behandling eller karantæne. Desuden bør der være en dialog med kommunen om, hvordan man i samarbejde kan sikre den nødvendige kapacitet.

Udsatte børn, unge og familier

Nej – kommunerne skal stadig tage hånd om udsatte børn og unge. Det er vigtigt, at kommunerne fortsat er særligt opmærksomme på udsatte børn, og på at give dem den hjælp, de har brug for.

Ja! Og kommunerne skal også behandle underretninger, som de plejer. Kommunerne skal fortsat sikre, at der sættes ind, hvis et barn eller en ung, har brug for støtte.

Borgere, der er i en økonomisk vanskelig situation, har mulighed for at søge om supplerende økonomisk hjælp. Reglerne gælder fx for personer, der modtager kontanthjælp, men personer, der bliver hjemsendt uden løn, fyret, sygemeldt eller lignende, og som følge deraf oplever nedgang i deres indkomst på grund af COVID-19, kan også søge om økonomisk hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik. Kommunerne har pligt til at yde vejledning i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Området hører under Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere i dette notat fra Beskæftigelsesministeriet og på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Anbragte børn og unge

Anbringelsesstederne må søge at indrette hverdagen og aktiviteterne for børnene og de unge sådan, at man - så vidt det er muligt - undgår at samle for mange børn, unge og voksne ad gangen. Det kan f.eks. være nødvendigt at spise sammen eller undervise i mindre grupper eller at dele aktiviteterne op, så vi kan forsøge at undgå, at smitten spredes. Samtidig er det vigtigt at huske på de generelle råd om håndhygiejne og at holde afstand.

Samtidig er det vigtigt, at der tages hånd om børnene i den aktuelle situation, hvor de mange nye regler og restriktioner kan skabe utryghed for børn og unge.

Nej. Der er ikke ændret på personalets beføjelser til at anvende magt på bosteder og -tilbud.

Det er stadig de almindelige regler om magtanvendelse, der gælder på socialområdet. Det drejer sig om reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i serviceloven og reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for børn og unge i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Udgangspunktet er, at anbragte børn og unge har ret til samvær og kontakt med deres familie og netværk. Det gælder også i den aktuelle situation med COVID-19.

Det følger af serviceloven, at barnets handlekommune efter en konkret vurdering i den enkelte sag kan træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår herfor. Det gælder også i de tilfælde, hvor barnet bor i en plejefamilie, hvor der evt. måtte være særligt sårbare familiemedlemmer.

I kommunens vurdering af omfanget af og vilkårene for samværet kan der tages højde for oplysninger om samværspersonens helbredsmæssige tilstand, herunder oplysninger om, hvorvidt vedkommende eller personer i husstanden har symptomer på at være smittet med COVID-19 samt den adfærd, som samværspersonen må forventes at udvise under samværet, herunder særligt overholdelse af de sundhedsmæssige forholdsregler fra sundhedsmyndighederne for at forebygge og inddæmme udbredelse af COVID-19.

Barnets handlekommune bør overveje, hvor samværet skal foregå, herunder om samværet kan gennemføres i forældrenes hjem, eller om samværet bør foregå i plejefamiliens hjem, samt overveje hvor mange personer, der skal deltage i samværet. Derudover skal kommunerne være opmærksomme på, om der er anbragt flere børn i plejefamilien og hvordan samvær med flere forskellige familier tilrettelægges, så risikoen for smittespredning minimeres.

Anbringelsesstedet skal følge og indrette sig efter sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger, herunder om at holde afstand og god håndhygiejne. Man kan læse de seneste anbefalinger her.

Personale på sundheds-, ældre- og socialområdet kan også få svar på spørgsmål om COVID-19 hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Hotlinen kan kontaktes på 70 20 02 66 – den er åben alle dage kl. 9-20.

Aktuelt er der ikke krav om karantæne til smittede, men det er vigtigt at holde afstand til andre på anbringelsesstedet, sikre god hygiejne og undgå kontakt med andre uden for anbringelsesstedet.

Hvis barnet eller den unge får problemer med vejrtrækningen, symptomerne forværres eller varer ved over flere dage, skal egen læge eller lægevagten kontaktes.

Vær opmærksom på, at retningslinjerne kan ændre sig – og derfor er det vigtigt at holde sig orienteret om de seneste anbefalinger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Anbringelsesstedet bør samtidig orientere den anbringende kommune og barnets eller den unges forældre i dialog med kommunen. Anbringelsesstedet varetager i øvrigt, som ved anden sygdom, omsorgen over for barnet eller den unge.

Der er etableret en hotline for socialfaglige spørgsmål (forankret i VISO) på 72 42 40 00 (alle hverdage kl. 9-18).

Personale på sundheds-, ældre- og socialområdet kan desuden få svar på spørgsmål om COVID-19 hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Hotlinen kan kontaktes på 70 20 02 66 – den er åben alle dage kl. 9-20.

Samvær i delte familier

Afgørelser og aftaler om samvær efter forældreansvarsloven gælder fortsat, og det betyder, at et fastsat eller aftalt samvær fortsat skal gennemføres.

Det er dog også vigtigt at understrege, at myndighedernes retningslinjer for at begrænse coronavirus omfatter alle i Danmark - også familier der skal forholde sig til, at et barn skal til og fra samvær. Ifølge Sundhedsstyrelsen må børn i delte familier gerne skifte mellem deres forældre, men hvis børnene er syge, anbefales det, at de bliver det sted, hvor de er, og så vidt muligt holdes fysisk adskilt fra andre mennesker.

Vi skal derfor opfordre til, at forældrene ligesom alle andre orienterer sig mod Sundhedsstyrelsens retningslinjer og finder frem til den mest fornuftige løsning for familien i den konkrete situation, herunder i tilfælde af sygdom. I udgangspunktet fortsætter det fastlagte samvær som planlagt, og barnet skal derfor også tilbage til bopælsforælderen, når et samvær er slut. Hvis barnet er vant til at se den forælder, det ikke bor hos, så har det betydning for barnet, at den sædvanlige kontakt med denne forælder fortsætter, hvis det er muligt. 

familieretshuset.dk kan du finde yderligere oplysninger om samvær i den nuværende situation.

Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om at iværksætte særlig regulering i forhold til forældreansvarsområdet.

Handicap

Hvis en borgers hjælpere bliver syge, og det ikke er muligt for borgeren at dække sig ind ved hjælp af vikarer mv., så skal kommunen træde til med hjælp. Kommunens forsyningsforpligtelse er bl.a. beskrevet i dette svar fra daværende social- og indenrigsminister til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg af 28. november 2016.

Hvis borgeren selv bliver syg, skal han/hun iagttage samme forholdsregler som alle andre.

For borgere, der ud over en ordning med BPA eller kontant tilskud også har en respiratorordning, er regionen med ind over ordningen, da de har myndighedsansvaret i forhold til den respiratoriske behandling, borgeren får fra sine hjælpere. Hvis en borger, som har en respiratorordning, bliver syg, bør borgeren hurtigst muligt lade sig indlægge og/eller kontakte det respirationscenter i regionen (øst eller vest), som han/hun er tilknyttet.

Med henblik på at mindske risikoen for smittespredning mest muligt vil det være relevant at benytte adgangen til dispensation. På den måde kan det sikres, at så få mennesker som muligt varetager funktionen som hjælper i hjælperordningen. Herved må man også holde sig for øje, at hjælperordningerne efter servicelovens § 95, stk. 3, er rettet mod nogle af de svageste borgere, som det er væsentligt at være særligt opmærksomme på i forhold til at undgå smitte. Hvis man ønsker en dispensation, skal man kontakte den kommune, der har bevilget hjælperordningen.

Hvorvidt det er muligt midlertidigt at ansætte en nærtstående som hjælper i hjælperordningen i stedet for de faste hjælpere for at minimere smitterisikoen, må afhænge af, hvordan de faste hjælperes ansættelseskontrakter er udformet.

Der kan således f.eks. være aftalt nogle opsigelsesvarsler, som umuliggør en midlertidig ansættelse af en nærtstående inden for rammerne af det tilskud, som kommunen har bevilget i ordningen.

Der kan ligeledes også være aftalt løn til hjælperne under hjemsendelse i nogle bestemte situationer, f.eks. ved epidemier eller pandemier som den aktuelle Corona-pandemi.

Det skal herved bemærkes, at den, der er arbejdsgiver i hjælperordningen, fortsat har ansvaret for at sikre, at udgifterne til hjælperløn ligger inden for det bevilgede tilskud, dog med forbehold for, at der kan komme øgede udgifter til vikardækning ved f.eks. sygdom eller karantæne blandt de faste hjælpere.

Der kan dermed være aftalt ting i hjælpernes ansættelseskontrakter, som umuliggør, at man midlertidigt kan ansætte en nærtstående som hjælper, hvis bevillingen fortsat skal kunne hænge sammen.

Ministeriet skal dog klart opfordre til, at den enkelte forsøger at minimere risikoen for smitte ved at have så få hjælpere omkring sig som muligt i denne tid, og der skal derfor også opfordres til dialog mellem borgerne og deres hjælpere og borgeren og kommunen med henblik på at finde frem til en løsning, der er holdbar i den aktuelle situation.

En forholdsregel i forhold til at minimere smitterisikoen er at forsøge at have så få hjælpere omkring sig som overhovedet muligt. En måde at opnå dette på kunne være at forlænge den enkelte hjælpers vagter, således at færre hjælpere leverer hjælpen.

Dog skal det herved bemærkes, at den, der er arbejdsgiver i den enkelte ordning, fortsat har ansvaret for, at de samlede udgifter til hjælperløn ligger inden for det bevilgede tilskud. Dette kan muligvis blive vanskeligt at sikre, hvis de inaktive hjælpere fortsat skal have deres faste løn, samtidig med at de hjælpere, der tager længere vagter, skal have mere i løn.

Desuden kan der også for de hjælpere, der tager længere vagter, opstå udfordringer i forhold til overholdelse af reglerne for arbejds- og hviletid, som man må være opmærksom på.

Ministeriet skal imidlertid opfordre til, at man, hvis man er kritisk udsat, prøver at mindske risikoen for smitte ved at have så få hjælpere som muligt omkring sig i den aktuelle situation, og der skal derfor også opfordres til dialog mellem arbejdsgiveren, arbejdslederen og hjælperne i ordningen og kommunen, så man i fællesskab kan finde frem til en god løsning.

Nej. Det er stadig de almindelige regler om magtanvendelse, der gælder på socialområdet. Det drejer sig om reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i serviceloven og reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for børn og unge i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Der er ingen nye hjemler til magtanvendelse på socialområdet.

Hvis der er mistanke om, at en borger er smittet, skal personalet altid først forsøge at motivere borgeren til at blive i egen bolig ved brug af pædagogiske metoder og virkemidler som led i omsorgspligten.

Kan dette ikke lade sig gøre, og vurderes det, at borgeren udgør en fare for sig selv, andre beboere eller personalet på grund af risiko for smitte med COVID-19, kan personalet inden for de gældende rammer af magtanvendelsesreglerne i serviceloven f.eks. føre borgeren tilbage til egen bolig.

Hvis disse regler ikke rækker i den konkrete situation, bør der så hurtigt som overhovedet muligt rettes henvendelse til sundhedsmyndighederne, som har udvidede beføjelser i forhold til f.eks. at bringe reglerne om isolation i epidemiloven i anvendelse, evt. med bistand fra politiet.

Hvis der efter kontakt med sundhedsmyndighederne foreligger en helt akut situation, kan personalet efter en konkret vurdering og efter rådgivning fra sundhedsmyndighederne i den mellemliggende periode foretage det nødvendige for at sikre den pågældende borgers tilstedeværelse med henblik på at mindske smitterisikoen. Et sådant akut behov kan foreligge, hvor borgeren er diagnosticeret med COVID-19, har eventuelle symptomer på COVID-19, eller der er viden om, at den pågældende har været i tættere kontakt med smittede, og hvor den pågældende eventuelt udviser manglende forståelse for smitterisikoen. Det er således en forudsætning, at sikring af borgerens tilstedeværelse alene sker, indtil sundhedsmyndighederne kommer til stede og håndterer situationen.

Det er den myndighed, der måtte gennemføre foranstaltningen, der konkret skal vurdere, om betingelserne for det er opfyldt, ligesom reglerne i serviceloven om magtanvendelse, jf. ovenfor, så vidt muligt bør anvendes.

Ja. Hvis det på grund af den helt særlige situation er nødvendigt for at sikre barnet den nødvendige hjælp og samtidig undgå unødig smitterisiko, at barnet passes af mor eller far derhjemme, kan dette være udslagsgivende for, at betingelserne i servicelovens § 42 kan betragtes som værende opfyldt. Der vil derfor i sådanne situationer helt ekstraordinært kunne ydes midlertidig hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, også selvom barnets pasningsbehov under normale omstændigheder ville blive tilgodeset på anden vis.

Kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, og der skal tages stilling til, om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er den bedst mulige løsning for barnet og familien. Kommunen kan, hvis der på denne baggrund ydes tabt arbejdsfortjeneste, gøre bevillingen tidsbegrænset, f.eks. ved at sætte en fast dato, hvor der skal tages stilling til fortsat ret til hjælp. Herved sikres bevillingens midlertidige karakter i den ekstraordinære situation.

Kommuner og regioner står i den nuværende situation med en vanskelig opgave, der stiller store krav til det pædagogiske personale. At tage vare på udsatte borgere i en tid med en forandret hverdag kræver, at personalet erstatter vante rutiner med nye rutiner. For mange udsatte borgere er disse forandringer en stor omvæltning og kan i værste tilfælde resultere i et højt angstniveau, udadreagerende adfærd eller selvskadende adfærd.

VISO – Den nationale videns- og rådgivningsorganisation i Socialstyrelsen – tilbyder rådgivning via en socialfaglig hotline om corona. Derudover tilbyder VISO direkte telefonrådgivning via et landsdækkende leverandørnetværk, som kan komme med faglig rådgivning om konkrete borgere eller en bestemt målgruppe.

I personalets håndtering af den nye hverdag er der en række gode, faglige råd, som de kan læne sig opad.

Først og fremmest er det vigtigt, at det pædagogiske personale gennemgår de nye retningslinjer på en konkret og forståelig måde for den enkelte borger. For borgere med et lavt funktionsniveau kan det hjælpe at bruge visuel guidning og fx tydeliggøre, hvor stor en afstand, der skal være mellem mennesker ved hjælp af tape på gulvet.

Derudover er det vigtigt, at det pædagogiske personale så vidt muligt begrænser den fysiske kontakt med borgerne og erstatter den fysiske kontakt med andre stimuli. For borgere med autisme eller udviklingshæmning kan det være gavnligt med stimuli som fx kugleveste eller massagestole. Det handler om at erstatte den fysiske kontakt med såkaldt berøring på afstand.

Hverdagen for alle er forandret. Også for udsatte borgere. Derfor kræver det, at det pædagogiske personale skaber ny struktur i borgernes hverdag. Det kan fx være at erstatte socialt samvær på et bosted med en gåtur med god, fysisk afstand.

KL anbefaler, at kommunerne videregiver følgende information til borgere, som modtager kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance om nødvendige værnemidler til borgerens hjælpere:

Hvis borgeren er under mistanke for eller bliver syg med COVID-19, skal borgeren eller den, der er tilskudsmodtager i ordningen, henvende sig til sagsbehandleren i kommunen, for at borgerens hjælpere kan få udleveret de værnemidler, som er nødvendige, fordi borgeren er under mistanke for eller syg med COVID-19.

Hvis sagsbehandleren i kommunen modtager en henvendelse fra en borger eller tilskudsmodtager om, at borgeren mistænkes for eller har verificeret COVID-19, skal sagsbehandleren kontakte kommunens lagerdataansvarlige person med henblik på, at borgeren eller tilskudsmodtageren kan få udleveret nødvendige værnemidler til hjælperne.

For de private virksomheder og foreninger, der varetager arbejdsgiverfunktioner i hjælperordninger, betyder ovenstående, at den enkelte virksomhed eller forening skal samarbejde med flere forskellige kommuner omkring udlevering af nødvendige værnemidler i de tilfælde, hvor en borger bliver syg med COVID-19 eller er under mistanke for at være det.

Nej. Et barn, en ung eller en voksen, der tager ophold i sin aflastningsinstitution eller vender tilbage til sit anbringelsessted eller sit botilbud efter besøg, ærinder el.l. uden for tilbuddet, kan ikke nægtes adgang.

For borgere over 18 år er botilbuddet således at betragte som borgerens hjem. Det samme gør sig gældende for børn og unge anbragt uden for hjemmet.

Det skal desuden fremhæves, at anbringelsesstedet, aflastningsinstitutionen eller botilbuddet har indgået en aftale med kommunen om at levere en bestemt ydelse til den pågældende person, nemlig selve opholdet og hjælp og støtte i sammenhæng hermed. Det, at man som borger oplever udfordringer ved tilbagekomsten, skal ses i sammenhæng med denne aftale.

I forhold til de familier, der aktuelt befinder sig i en sådan situation, skal der først og fremmest opfordres til, at forældrene tager kontakt til deres arbejdsgivere. Mange danskere arbejder i disse dage hjemmefra, hvor de løser andre opgaver end normalt. Derfor skal der opfordres til, at det i samarbejde med arbejdsgiveren afklares, om det er muligt at få tildelt nogle anderledes og midlertidige arbejdsopgaver, som kan varetages hjemmefra.

I forhold til tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 skal der gøres opmærksom på, at der i ganske særlige tilfælde kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidigt i en kortere periode. Denne mulighed er tiltænkt ekstraordinære situationer, eksempelvis hvor barnet skal indlægges på sygehus og opereres, og det er nødvendigt, at begge forældre er til stede på grund af operationens alvor.

En kommune vurderes at kunne overveje at anvende denne mulighed, hvis det på grund af en helt særlig situation er nødvendigt for at sikre barnet den fornødne hjælp og samtidig undgå en ekstraordinær, overhængende smitterisiko, som vil kunne være til fare for barnet. Dette kan gøres, også selvom barnets pasningsbehov under normale omstændigheder ville blive tilgodeset på anden vis.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om hjælp og støtte efter den sociale lovgivning, herunder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag og på den baggrund tage stilling til, hvad der er den bedst mulige løsning for det enkelte barn og den enkelte familie.

Hvis der ydes tabt arbejdsfortjeneste i særlige tilfælde, kan kommunen gøre bevillingen tidsbegrænset. Dette kan eksempelvis gøres ved at fastsætte en udløbsdato, hvor der skal tages stilling til, om familien fortsat har ret til hjælpen, før udbetalingerne løber videre.

Yderligere oplysninger

Social- og Indenrigsministeriets pressevagt, 41 85 13 60 (modtager ikke sms)

Hotlines

Hotline for socialfaglige spørgsmål (forankret i VISO):
Ring 72 42 40 00 (mandag-torsdag kl. 9-14.30, fredag kl. 9-14)

Hotline til medarbejdere og ledere på sundheds-, ældre- og socialområdet (hos Styrelsen for Patientsikkerhed):
Ring 70 20 02 66 (alle hverdage kl. 9-20)

Børne- og Undervisningsministeriets hotline om coronavirus for skoler og institutioner i forhold til bl.a. nødpasning:
Ring 70 80 67 07 (alle hverdage kl. 9-16)

Borgerhenvendelser skal fortsat rettes til myndighedernes fælles hotline på tlf.
70 20 02 33.